Dato/klokkeslæt
25/02/2025
18:30 - 21:00
Kategorier
Kære medlemmer,
Så er det tid til årets hyggeligste generalforsamling i PAK! Vi glæder os til at se jer til en aften, hvor vi ikke kun skal tage nogle vigtige beslutninger, men også nyde hinandens selskab og godt mad.
Dato: 25. februar 2025 📅
Tid: Kl. 18.30 🕰️
Sted: Købingsmarkvej 50, 6430 Nordborg 🏡
Som traditionen byder, vil der blive serveret en god mad, så vi kan spise, hygge os og få en god snak om året der gik – og selvfølgelig hvad vi har af spændende planer for 2025.
Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent – de praktiske opgaver, der hjælper os på vej!
- Formandens beretning – et lille tilbageblik på, hvad vi fik lavet sidste år.
- Forelæggelse af regnskab – det kører, så vi fortsætter!
- Fremlæggelse af budget – en hurtig gennemgang af, hvad vi skal bruge penge på i år.
- Behandling af indkomne forslag – hvis du har en god idé, så kom med den!
• Vedtægtsændring (Se nederst på siden)
• Nyt festudvalg - Laugets fremtidige arrangementer – lad os finde på noget sjovt sammen!
- Valg af bestyrelse – vil du være med til at gøre 2025 endnu bedre?
- Valg af 2 revisorer samt 2 suppleanter – måske er du vores næste tal-guru?
- Eventuelt – alt det, vi lige har glemt at nævne.
Tilmelding:
For at sikre, at vi har nok mad til alle, beder vi om tilmelding senest den 18. februar 2025. Tilmeld dig nemt her i bunden på siden.
Skulle du dog ikke være så IT kyndig, kan du også skrive til Kell på 22362849 for tilmelding.
Kom og vær med til en hyggelig aften, hvor vi både ser tilbage på året der gik og ser frem til et nyt år fyldt med samvær og sjove planer!
På gensyn den 25. februar!
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i PAK
Forslag til vedtægtsændring:
Ændring af §5 – Bestyrelsen
Landsbylaugets daglige ledelse varetages af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse. Den består af mindst 5 højst 7 medlemmer, hvor der skal være mindst et medlem fra hvert område, Pøl, Augustenhof og Købingsmark.
Ændres til
Landsbylaugets daglige ledelse varetages af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse. Den består af mindst 3 højst 7 medlemmer, hvor der tilstræbes at der skal være mindst et medlem fra hvert område, Pøl, Augustenhof og Købingsmark.
Tillæg til §5 – Bestyrelsen
Bestyrelsen kan suppleres med personer udefra PAK der har haft tilknytning og har særlig interesse for området.